Aktuelt om Corona

DU ER VELKOMMEN I VORES KLINIK

MEN RING FØRST!

Sundhedsmyndighederne råder alle til, at man søger lægehjælp for sine helbredsproblemer. Det gælder også, selvom ”Coronakrisen” har bevirket, at vi på mange områder har ændret vaner.

Her i klinikken betyder de ændrede vaner, at vi midlertidigt har afskaffet vores åbne akuttid om morgenen.

Du bedes derfor ringe for at aftale en tid – uanset om du gerne vil tale med en læge/sygeplejerske i dag eller på et senere tidspunkt.

Du vil kunne opleve at få tilbudt en telefonkonsultation eller en konsultation over video (se vejledning nedenfor) i stedet for at komme til en konsultation i vores klinik. Disse konsultationsformer egner sig dog ikke til alle typer af helbredsproblemer.

For at vi kan tilbyde dig en videokonsultation, skal du have en smartphone, og du skal downloade app’en Min Læge til din telefon.

Hvis du har symptomer, der kunne skyldes Corona-virus (feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed samt evt. symptomer fra næsen), vil vi tilbyde dig en telefon- eller videosamtale med en læge. Vi kan desværre ikke umiddelbart tilbyde dig at møde fysisk op i klinikken.

Når du kommer i vores klinik, vil du måske alligevel blive spurgt, om du har symptomer på sygdom, der kunne skyldes Corona-virus, ligesom vi vil bede dig om at vaske eller spritte hænder og holde afstand til andre mennesker, når du kommer i vores klinik. Der vil stå håndsprit lige indenfor døren.

For at der kan være afstand mellem mennesker i vores venteværelser, bedes du komme alene. Har du behov for en ledsager, beder vi dig om, kun at tage én ekstra person med. Det gælder også for børn, der skal til læge/sygeplejerske: kun én ledsager.

Har du en aftale, som du ikke kan overholde, eller som du ikke længere har brug for, beder vi dig – som altid – om at melde afbud. Det kan fx ske på sms på vores afbudstelefon 20124759

 

Mundbind 

Vi anbefaler nu alle at have mundbind på i vores klinik, både i venteværelset og til konsultationen. Vi opfordrer desuden pårørende til at blive udenfor, medmindre andet er strengt nødvendigt.

 

 Vejledning til videokonsultation via Min Læge:

Vi har fået et velfungerende system til videokonsultationer, der nemt kan bruges via app’en “Min læge”. Denne kan hentes i “App Store” eller på “Google Play”. Via denne kan man med sin smartphone kontakte lægehuset for bl.a. en videokonsultation. Vi vil gerne, at du sender en anmodning om videokonsultation et par minutter før den aftalte tid.

Det er fortsat relativt nyt for os at få dette organiseret, så vi håber, at der vil være forståelse for, hvis der er ventetid på, at vi får svaret på anmodningen. Hvis du har en aftale om konsultation, men tænker, at den kan ændres til videokonsultation i stedet – så kan du altså anvende app’en “Min Læge” i stedet for at møde op.

Se gerne video om, hvordan man gennemfører en videokonsultation her: https://minlaegeapp.dk/

Har du spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte os på 8612 4755.